lørdag den 26. februar 2011

Det gælder om at få indrettet sig således at man føler sig hjemme. Jeg har ikke rigtigt synes om de første to designs jeg har haft herinde. Jeg har heller ikke rigtigt fundet mig godt tilpas med de blognavne jeg havde fundet på.

Jeg talte en dag med en ældre bekendt, der gør meget i at strikke og sy. Hun har længe haft et navebånd til at sy i de kreationer hun laver. Jeg nævnte at jeg også godt kunne tænke mig at bestille nogle navnebånd til at sætte i noget af det jeg syede, men at jeg ikke rigtigt vidste hvad der skulle stå. Hun bor i en landsby med circa 10 huse og har helt naturligt brugt denne bys navn efterfulgt af design. Der er bare ikke rigtigt noget, der på samme måde ligger naturligt at vælge for mig. Hun forslog at jeg valgte noget så simpelt som .: á Helene :.. Hvilket jeg synes godt om - det er jo direkte relateret til mit navn.
Jo mere jeg har tænkt over det jo bedre synes jeg om det og tænkte at dette nu også skulle være navnet på min blog.

Jeg har også lavet om på designet og føler mig nu mere hjemme. Håber at de er medvirkende til at jeg får lagt lidt flere af de ting jeg laver lagt ind på bloggen.

Derudover har jeg sendt en bestilling til Ikast etiketter på navnebånd, hvor der står .: á Helene :.
De bliver på sort baggrund med sølv tekst på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...