søndag den 9. januar 2011

Bønner i rigelige mængder

Jeg havde hele ugen haft lyst til morgenmad med æg, bacon, pølser og baked beans - ja en rigtig protein bombe og havde planlagt at det skulle være lørdag, da det der tidsmæssigt vil passe bedst. 
Havde husket at handle det meste ind, men havde glemt at købe en dåse baked beans. Da Døgn netto ikke er lagerførende inden for baked beans tænkte jeg at jeg selv ville kaste mig ud i at fremstille det, da jeg havde de ingredienser, der indgår i baked beans. Satte derfor en hel pose hvide bønner i blød inden jeg gik i seng - hvis man skal koge bønner kan man ligeså godt gøre det godt og grundigt. 
Stod tidligt op for at få kogt bønnerne. Det hele gik godt indtil jeg fik nærlæst flere opskrifter. Baked beans er selvfølgelig bagte bønner og skulle efter tilberedningen i ovnen i op til flere timer. Kunne derfor godt regne ud at det vil blive en meget sen morgen mad. I mellemtiden havde klokken nærmet sig 9, hvilket er tidspunktet min lokale Irma åbner. Skyndte mig derfor derhen hvor jeg havde hele fire baked beans varianter at vælge i mellem. Det blev en herlig morgenmad. 


Heldigvis var det ikke forgæves jeg fik kogt de mange bønner. Jeg har fået en masse små poser med bønner i min fryser. Jeg bruger tit at putte kogte hvide bønner i sammenkogte retter. Derudover er hvide bønner også en standardingrediens i Minestrone suppe. Det duer jo ikke at man først skal til at koge dem, når man skal bruge dem


Der kom også en portion bønner i den kødsauce jeg lavede til aftensmad. 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...