Vi søgte med lys og lygte uden vi kunne opdrive en opskrift. Vi konsulterede den ældre generation af familien og min oldemor havde en opskrift. Den lød således:
2-3 æggehvider
1 spsk kakao pr æggehvide
Flormelis til konsistensen passer
Men hvad en en passende konsistens? Efter flere forsøg, hvor vi sendte dejen igennem kødhakkeren monteret med figuren der ligner en flad krone, fandt vi at knap 1 1/2 pak flormelis var passende til at det der kom ud kunne håndteres. Vi skærer altid banerne ud så de bliver mundstørrelse så man undgår at skulle bide dem over og med deraffølgende chokolade-krummer.
Siden har det været en fast tradition at rutebiler skulle være en del af julebagningen.
I går aftens bagte vi årets portion.
Der er kommet nok flormelis i når man har en fastklump, der ikke ændre form, når den ligges på bordet.
![]() |
Efter en tur i ovnen ved 160°C i 20 minutter er rutebilerne vokset op. I år "væltede" rutebilerne ikke, men blev stående flotte lige.
God bage fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar