søndag den 5. december 2010

Ny sofa og gavepapirs-kunst

I går var jeg i IDE møbler og bestille min nye sofa, den hedder Boston og er en trepersoners med chaiselong (man kan selv flytte rundt på chaiselongen således at den kan være både højre- og venstrevendt alt efter hvad man har brug for). Jeg har valgt den i den viste farve og den skulle gerne blive leveret til uge 50. Lige nu har jeg en stålseng/sovesofa, som helt sikkert er god som seng, men den egner sig ikke rigtig til sofa. Den har været rigtig fin at have indtil jeg fandt ud af om finanserne efter flytningen også kunne række til en ny sofa.

Når sofaen er blevet installeret, er det også på tide at få nogle billeder på væggen over sofaen. Jeg har længe gået og tænkt på hvad det var der skulle op at hænge. Det viste sig at det farve- og stilmæssigt blev til noget så simpelt som gavepapir. Gavepapiret, der er fra House Doctors kollektion er sat i Ribba rammer fra IKEA.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...