Palau vol 2

Lørdag d. 2. Februar

Steffen og jeg vågnede som de første, satte os op på dækket det var overskyet og der kom nogle flere regnskyl. Det gode ved at vejret var "dårligt" var at det var relativt køligt så man kunne sove lidt længere. Jeg ville ikke gå ned at tisse for ville så vække de andre. Men tilsidst kunne jeg ikke holde mig længere. Kan vist ligesågodt vende mig til det.
Vejret vendte og det blev solskin. Den første faktor 50+ blev smurt på. Vi blev introduceret til båden, styring af indbyrdes økonomi. Vi kørte til byen i den lejede bil for at handle ind mens vi nu havde den. Det er utroligt så mange forskellige varer der var i butikkerne til trods for at langt det meste bliver importeret. Det gør også at nogle varer er utrolig dyre. Generelt vil jeg tro at prisen på madvarer ligger lidt under hvad de gør hjemme i DK. Så leveomkostningerne er noget højere end hvis vi havde været med på et togt omkring Filipinerne.
Der blev handlet stort ind. På vej tilbage fik hvad der ifølge Kim er øens bedste burgere. De var udemærket, men en hjemmelavet er altid at foretrække. Tilbage på båden blev der læsset af og pakket væk. De andre sejlede med dingyen ind til land igen. Steffen og jeg blev på båden - eller retter vi hoppede i vandet for at snorkle. Der er fine koraler der hvor vi ligger med båden og også fisk. Jeg er dybt imponeret selvom det er utroligt lidt/småt i forhold til det vi vil komme til at se. Vel oppe af vandet tog vi ind til land for at sige farvel til Charlotte der har været gast i måneden inden vi påmønstrede. Vi kom desværre for sent., Ti minutter før var hun kørt mod lufthavnen. Nu sidder vi så her ved SAMS TOURS og hygger og får lidt at drikke.
Det blev og på SAMS at vi spiste aftensmad. Det blev fried chicken og rice. Der var cirka dobbelt så meget kylling som der var ris og ingen grøntsager. Da vi havde spist havde jeg et anfald af anti-båd vipperi. Dvs selvom at vi var inde på land så følte jeg at ting snurrede og vippede lidt, noget jeg på ingen måde har følt ude på båden.
Vi fik set ved selvsyn at det bliver utroligt tidligt mørkt. Allerede ved 18-tiden begynder det at blive mørkt og knap en time efter er det helt mørkt. Så selvom vi nu er under langt varmere himmelstrøg er det ikke fordi at aftnerne er meget mere lyse. Til gengæld så er det tidligt lyst - ved 6-tiden. Da vi kom tilbage til båden gjorde Steffen og jeg os klar til at sove udenfor, det var den mest fantastiske klare stjernefyldte himmel. Vi ville ligge i cockpittet af båden (overdækket). Så vi fandt madrasser der må bruges til udendørs. Vi fik lagt os til rette og nød godt af hverken han eller jeg er blandt jordens højeste mennesker.
Til trods for den stjerneklare himmel der var da vi lagde os til at sove, blev vi midt i nat vækket af kraftigt regnvejr. Først Steffen, da den smule vind der var, fik regnen til at ramme ind på ham. Jeg vågnede først da båden drejede om at det ramte ind på mig. Vi hev lagen og madrasser til os og ventede lidt tid til det holdt op med at regne. Så lagde vi os ned igen. Senere blev vi igen vækket af regn. Derefter rykkede vi hen på dækket, også overdækket, og kunne nu ligge lige ved siden af hinanden. Det var på det tidspunkt stadig mørkt, så rigtigt tidligt må det have været. Vi faldt heldigvis begge i søvn igen.

Palau intro

Så er vi, Steffen og jeg, kommet til Palau - en øgruppe i Stillehavet, der ligger ca 500 km øst for Filipinerne. Her skal vi den næste måneds tid, hvor vi skal bo på det gode skib Amazing (amazingtravel.dk) hvor vi skal nyde livet og på en masse fede dyk.

Det vil i den kommende måned komme indlæg fra turen, i det omfang det bliver muligt at komme i nærheden af internet.

Palau vol 1

Torsdag d. 31. Januar og fredag d. 1. Februar

Fik pakket stille og roligt pakket det sidste baggage. I lufthavnen til kl 9:45. Mødes med Jakob og Margit. Her mødte vi også Henrik og Mette som skal med i 2 uger hver. Henrik ankommer den 4. Februar. Og tager hjem når Mette ankommer d 13 hvor Henrik tager hjem. Mette og Henrik er hhv Jacob og Margits kærester.
Fløj til Amsterdam og havde lige tid til at fange en sandwich også til gaten. Den lange flyvetur til Japan forløb smertefrit. Ankom til lufthavnen i Tokyo. Havde 7,5 time der hvor vi var i transit - måtte heldigvis godt komme "ud". Faktisk var lufthavnen indrettet til at det gjorde vi helt automatisk - den er opdelt i ankomst og afgangs terminaler. Lidt trist at vide at selvom man var kommet så langt varmen kun tidsmæssigt halvvejs. Vi spiste i lufthavnen. De fleste havde udstillet plastikudgaver af deres mad i vinduerne. Ret smart, men også et lidt underligt koncept. Tiden gik og så blev det tid til at rejse den sidste tur - til Koror, Palau. Tokyo lufthavn er ikke særlig godt skiltet. Vi måtte et par gange spørge om hvilken vej. Da vi kom til gaten,musik der ikke længe inden i fire danskere blev kaldt op til skranken. Det var tilsyneladende noget i vejen med vores boardingkort, for vi dijk kogle nye. Så måtte vi vente igen. Vi bordede kl 17:50. Og fløj en time efter, selvom vi skulle have fløjet kl 18:30. Det havde dog ikke betydning for hvornår vi var fremme. Vejret i Tokyo havde været varmere end i DK, men ikke overdrevet - lidt som det spæde forår i DK. Det var dog en helt anden temperatur der mødte os da vi ankom til Palau. Og en kæmpe høj luftfugtighed. Det havde lige regnet med kraftige bygger et par gange. Dum farmaceut som jeg var, angav jeg at jeg havde 20 stk paracetamol og 20 stk ibuprofen. De ville gerne se dem og spurgte ind til hvad det var. De lå selvfølgelig nede midt i tasken. Troede at man i tolden måtte vide hvad det var. Det vidste de ikke men fik dem heldigvis overbevist om at jeg kunne beholde det.
Ken og Kim hentede os i lejet bil. Det kunne bedst betale sig da der er relativt mange der skal afsted/ankommer i disse dage så en taxa frem og tilbage mange gange, ville være dyrere. Vi kørte over øen i mørke, så det var svært at forholde sig til omgivelserne. Båden ligger ud for et dykkercenter - SAMS TOURS. Vi blev sejlet ud til Amazing der ligger for bøje længere ude i vandet af Chito. Ombord var Charlotte der rejser hjem i dag d. 2. Februar og Juv. Snakkede lidt, fik lidt saft inden vi lagde os til at sove. Det var varm og fugtigt, men vi faldt i søvn.

Julemærkemarch 2012

Inden vi, efter en forlænget weekend hjemme i Jylland, vendte næsen mod hovedstaden igen var vi ude at gå for en god sags tjeneste. Årets Julemærkemarch. Nattes snefald og den kolde temperatur gjorde det en anelse usikkert, men vi nåede tilbage med alle lemmer i god behold.

Dette var en af de udsigter vi havde på turen.

Rutebiler af den søde slags

For efterhånden mange år siden (10 eller mere) fik min mor og jeg den ide at vi ville lave rutebilet (chokolade marengs) som en del af julebagværket.
Vi søgte med lys og lygte uden vi kunne opdrive en opskrift. Vi konsulterede den ældre generation af familien og min oldemor havde en opskrift. Den lød således:

2-3 æggehvider
1 spsk kakao pr æggehvide
Flormelis til konsistensen passer

Men hvad en en passende konsistens? Efter flere forsøg, hvor vi sendte dejen igennem kødhakkeren monteret med figuren der ligner en flad krone, fandt vi at knap 1 1/2 pak flormelis var passende til at det der kom ud kunne håndteres. Vi skærer altid banerne ud så de bliver mundstørrelse så man undgår at skulle bide dem over og med deraffølgende chokolade-krummer.

Siden har det været en fast tradition at rutebiler skulle være en del af julebagningen.

I går aftens bagte vi årets portion.


Der er kommet nok flormelis i når man har en fastklump, der ikke ændre form, når den ligges på bordet.

Når dejen har været en tur igennem kødhakkeren så er de helt flade, med fem striber på.

Efter en tur i ovnen ved 160°C i 20 minutter er rutebilerne vokset op. I år "væltede" rutebilerne ikke, men blev stående flotte lige.

God bage fornøjelse!

Igang igen

Jeg har længe tænkt om at jeg ville begynde at blogge igen. Og hvad er et bedre tidspunkt end 1. december med alt hvad der kommer af gode ting.

Patchwork-tørklæde

Så blev den sidste lille detalje på mit patchwork-tørklæde ordet og det er nu klart til at blive vist frem.

Da jeg rejse rundt i Tanzania for 6 år siden, købte jeg et par khangaer (traditionelt klædestykke), som jeg ville bruge til at sy noget af. Nogle ligger stadig uberørte, mens én er blevet brugt til at sy en nederdel for 5 år siden. Siden har resterne, der primært består af borden rundt på khangaen, ligget og ventet på at blive brugt. Det var ikke de store projekter de kunne bruges til, da borten ikke er mere end 10 cm bred.
En dag hvor jeg ordnede i krea-skabet fandt jeg på at det skulle bruges til et patchwork-tørklæde, hvad der lige trickede denne ide kan jeg ikke huske. Dog ville jeg ikke sætte det sammen med andet spraglet stof, da det ikke helt vil komme til sin værdighed. I Stof 2000 købte jeg ensfarvet poplin. Jeg tror jeg købte 6-7 forskellige farver, da jeg ikke helt kunne bestemme mig for hvad der ville se godt ud. Det var først da jeg havde fået klippet firkanter og lagt dem op at jeg kunne se hvordan jeg synes det skulle være - det endte med lime, lilla, hvid og en mørk coral.

Da det er første gang jeg laver patchwork, har jeg desvære ikke fået samlingerne helt skarpe, men tror på at det bliver bedre næste gang. Jeg har fundet ud af at strygejernet er en rigtig god ven, når man skal sy patchwork.
I første omgang zig-zaggede jeg bare kanten rundt på tørklædet, men det var ikke en pæn afslutning. Jeg var ved at overveje at sy en bagside på i ensfarvet stof, men tænkte at det ville gøre tørklædet alt for tykt. Min mor forslog at jeg jo bare kunne sy det sammen i en trekant, da det jo er sådan jeg bruger det. På den måde fik jeg både en fin forside og bagside (hvis man da kan sige det om noget der er identisk på begge sider).
Slutteligt har jeg fået syet et af mine navnemærker på.